Vi har overenskomst med den offentlige sygesikring
Se adresse

Undersøgelser af børn

Jeg underviser i psykologiske undersøgelser af børn.
 
Jeg afholder følgende kurser i:
- PC-ERA
- Barnets normale udvikling og dysfunktion
- Traumer hos børn
- Intervenerende børnepsykologiske undersøger
 
 
 

Intervenerende undersøgelser

 
Indhold
Intervenerende undersøgelser adskiller sig fra mere traditionelle undersøgelser på flere områder. Mens den traditionelle form tilstræber at beskrive et øjebliksbillede af ”evner og vanskeligheder”, så tilstræber intervenerende undersøgelser i højere grad en proces hvor barnets, den unges og/eller forældrenes aktuelle formåen forstås i lyset af de hidtidige erfaringer og de kontekster, de ses/og evt. ikke ses i. Samtidig er udviklingspotentialer i fokus, og disse undersøges gennem at afprøve forskellige former for interventioner i forskellige rammer – med aktiv medinddragelse af det nære netværk.
 
Undervisningen vil komme omkring mange aspekter af den psykologiske undersøgelse:
 
Etablering af undersøgelsens rammer.
Hvad kan psykologen med fordel være opmærksom på i det indledende samarbejde med barnet, dets forældre såvel som eventuelle myndighedspersoner?
 
Hypotesedannelse.
Hvilke tilgange/materialer kan psykologen med fordele gøre brug af ved den indledende hypotesedannelse? Hvordan kan hypoteserne anvendes i det fortløbende undersøgelsesarbejde? Hvordan kan egne for-forståelser også være genstand for løbende opmærksomhed? Hvordan bruges disse i forhold til den/de undersøgte?

Tilrettelæggelse af undersøgelsen/valg af metoder.
Hvordan kan psykologen - med udgangspunkt i sine hypoteser - med fordel tilrettelægge undersøgelsen forløb og herunder udvælge passende metoder og kontekster for undersøgelsesarbejdet? Hvordan kan man samarbejde med andre herom?

Konkrete undersøgelses- og interventionsmetoder.
Hvilke konkrete undersøgelses- og interventionsmetoder kan psykologen med fordel trække på i de forskellige faser af undersøgelsen? Hvordan sikres alliancer med alle uden at blive oplevet som part eller forudindtaget?

Kontekstbaseret undersøgelsesarbejde.
Hvordan kan psykologen i de intervenerende undersøgelser, skabe rammer for og ikke mindst intervenere indenfor flere forskellige kontekster?

Testning i kontekst.
Hvilke tanker og overvejelser om anvendelsen af test kan psykologen med fordel gøre sig i forbindelse med intervenerende undersøgelser?

Undersøgelsesfaser.
Hvilke faser kan undersøgelsesarbejdet inddeles i? Hvilke overvejelser kan psykologen med fordel gøre sig i forbindelse med de forskellige faser af undersøgelsesarbejdet?

Diagnoser.
Hvorledes kan/skal evt. diagnoser og andre tidligere vurderinger indgå i undersøgelsesarbejdet? Hvad lægges der vægt på ved vurderingen?

Skriftlighed.
Hvilke opmærksomheder kan psykologen med fordel gøre sig i forbindelse med den skriftlige rapport? Hvordan adskiller den sig fra mere traditionelle psykologiske undersøgelsesrapporter?

Tilbagemelding.
Hvilke overvejelser kan psykologen med fordel gøre sig omkring den løbende såvel som den afsluttende tilbagemelding til barnet, den unge, familien og andre fagpersoner?

Nye forståelser.
Hvordan kan undersøgelsen bidrage til en nyskrivning/ny forståelse af de vanskeligheder, der gav anledning til undersøgelsen af barnet, den unge eller forældrenes kompetencer?

Etik.
Hvilke etiske overvejelser bør indgå i undersøgelsesarbejdet? Og hvordan kan de guide psykologen i evt. dilemmafyldte situationer i undersøgelsesarbejdet?
 
Undervisningsform
Undervisningen vil bevæge sig imellem den konkrete kliniske praksis og et mere overordnet metaperspektiv ved at veksle mellem oplæg fra underviser, evt. videoklip fra undervisers praksis, mindre øvelser, fremvisning af eksempler på skriftlige rapporter m.v.
Kursisterne vil forud for kurset få tilsendt relevant faglitteratur, som forventes læst forud for kurset.
 
Godkendelse til specialistuddannelse
Kurset er godkendt til 12 timer i 6.4.4.2.2.psykologiske undersøgelsesmetoder (Klinisk børnepsykologi) samt 12.4.4.2.2. (Psykoterapi med børn). Vi forventer at få den endelige godkendelse i foråret 2014.
 
Målgruppe
Kurset henvender sig til såvel psykologer uden undersøgelseserfaring som erfarne undersøgere, der ønsker at reflektere over og eventuelt se på undersøgelsesarbejdet ud fra et andet perspektiv. Dertil vil psykologer, der ikke laver decideret undersøgelsesarbejde, også kunne opleve stor gavn af kurset, da tilgangen og interventionsmetoderne ligeledes kan anvendes i behandlingsarbejde med børn, unge og familier. Max. 25 % Ikke-psykologer, kan få lov at deltage, såfremt pladserne ikke optages af psykologer.

Den normale emotionelle udvikling og emotionelle dysfunktioner.
Tidligt samspil
Tilknytning
Koblingen mellem tilknytning og mentaliseringsevne
Almindelige neuropsykiatriske lidelser (angst, depression, OCD og socioemotionelle vanskeligheder)
 
Kursusforslag PC- ERA
The Parent-Child Early Relational Assessment
Næste kursus er i planlægning
 
PC-ERA er et vurderingsredskabet udviklet af Dr. Roseanne Clark og hendes kollega Dr. Erica Andersson
PC-ERA er et instrument udviklet til at vurdere kvaliteten af det affektive og adfærd i forældre/barn relationen.
 
Kursusindhold
De teoretiske begreber og rationalet bag metoden
Overordnet gennemgang af metoden
De fire grundelementer i metoden
  • En spisesituation
  • En struktureret opgave,
  • Fri leg og 4 adskillelse
  • Genforening(Strange situation)
 
Variable ved vurdering af samspillet herunder
  • Forældrevariable
  • Børne variable
  • Variable i dyaden
 
Udfordringer omkring at forstå og tolke det undersøger ser? Hvordan skal undersøger bruge det som ses ved vurderingen?
 
Brug af metoden på forskellige aldre fra 4 måneder til 4 år
Opgaver til forældrene til brug ved vurderingen
Brug af video og introduktion vedrørende metoden til forældre
 
Brug af metoden ved forældrekompetenceundersøgelser
PC-ERA i forhold til MIM
Aspekter fra Marte Meo metoden til forståelse af mikro sekvenser i samspillet mellem barn og forælder.
 
 
 
Ved foretagelse af forældrekompetenceundersøgelser kan PC-ERA være et værdifuldt redskab ved vurdering af samspillet mellem barn og forældre.
 
Via metoden kan undersøger få et tydeligt billede af, hvad forælderen bidrager med i samspillet, hvad barnet bidrager med og hvad som sker i dyaden mellem barn og forælder. Resultaterne kan dels bruges til at beskrive forholdet mellem barn og forælder, dels til dialog med forældrene om, hvad som behøves udviklet i samspillet for at give barnet den rette udviklingsstøtte.
 
Alle samspil filmoptages, således at undersøger har mulighed for at se disse igennem flere gange og foretage grundig og detaljeret vurdering af det som foregår.
 
På kurset vil du øge din kompetence mht. vurdering af barn, forælder og samspil. Du vil blive introduceret til, hvad du skal se efter og forstå det du ser. Du vil få ideer til, hvordan du kan bruge vurderingsredskabet til dialog med forældre om det som ses.
 
Kurset vil veksle mellem oplæg, caseeksempler, filmoptagelser og gruppearbejde.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 26 16 32 04, eller via formularen herunder.
Navn:
*
Telefon:
*
E-mail:
*
Evt. besked:
 
Lisbeth Liebmann, Cand. Psych.
Nordre Strandvej 94
3150 Hellebæk
Telefon: 26 16 32 04
E-mail: lili@psyknord.dk
CVR: 33436777
     
Psykologerne i Nordsjælland | klinik i Fredensborg og Hellebæk | Tlf. 2616 3204 | lili@psyknord.dk