Uddrag fra bogen:
s.10
At blive forældre er uundgåeligt en begivenhed, der for altid skaber ændringer i begge forældres liv. Forælder er man automatisk ved barnets fødsel, men at opleve sig som en familie, som en del af et forpligtende fælles forældreskab er som nævnt en livslang udviklingsproces, som starter ved barnets ankomst, og som fortsætter resten af livet. Det er en proces, der indebærer mangeforandringer, ændringer og omstillinger i forhold til det tidligere liv. Det er formodentlig den mest lærerige og givende udfordring, og samtidig nok den vanskeligste, man får i voksenlivet – hvis man tager den til sig.
s. 46
At opbygge et gensidigt og givende forhold til sine børn er en langsigtet proces, der hver dag kræver noget, som ikke bare kan vente eller udsættes til senere. Det kan være nærliggende at tænke, ”jeg skal bare lige igennem denne travle periode”. Men erfaringerne viser, at det nemt bliver et tilbagevendende mønster, som kun kan ændres enten ved at begynde at handle anderledes og/eller prioritere klarere.
s. 55
Alle børnefamilier, hvor begge forældre arbejder, kender til den logistiske udfordring, det er at få alt til at gå op. Balancen mellem arbejde og familieliv er en udfordring for stort set alle.
s. 67
I forældreskabet mødes således to forskellige baggrunde og forestillingsverdener. Begge parter bringer som nævnt, mere eller mindre bevidst, deres forståelse af og holdninger til tilværelsen og forældrerollen med sig og handler på baggrund af disse.
s.129
Barnet er med til at udvikle forholdet mellem forældrene og lære dem noget nyt om sig selv og hinanden. Den udviklingsproces kan dog i perioder opleves som en større udfordring, end man havde forestillet sig, og gøre at man i perioder kan blive i tvivl om sig selv og sin formåen.
s. 171
I opdragelsen af børn er det, som beskrevet, hverken muligt eller vigtigt, at forældre ser ens på alting. Det som er vigtigt er, at børnene oplever, at forældrene i store træk står sammen.
s. 182
Når man selv bliver forældre, gør man sig som nævnt mange tanker om sin egen opvækst og den måde, ens forældre har været forældre på. Forældrenes forældreskab bliver ofte set kritisk efter i sømmene. Men deres indsats kan også ses i et nyt, mere positivt perspektiv, i kraft at den indsigt, man selv får i sit eget forældreskab, herunder hvor svært det kan være altid at være den forælder, man gerne vil være.
s. 223
Det kan som nævnt være værd at tænke over, at den tid forældrene tager til deres børn, vil de aldrig siden hen opleve spildt, hvorimod den tid de tog fra deres børn og forærede til arbejdspladsen ofte bliver fortrudt senere. Ikke desto mindre er det rigtig svært for mange forældre at prioritere tiden til barnet frem for til arbejdet.
s. 246
For mange forældre kan de praktiske opgaver give anledning til et utal af skænderier og konflikter, og mange bliver aldrig rigtig løst. I stedet klares tingene fra dag til dag, måske også fordi forældrene endnu ikke har set i øjnene, hvor meget af tiden, der egentlig er besat af det praktiske og hvor nødvendigt det er med en fast struktur. Forældre kan hurtigt komme til at bruge uforholdsmæssig meget af deres tid og overskud på ukonstruktive diskussioner omkring de praktiske opgaver frem for at finde holdbare løsninger, der i sidste ende kan give dem mere af den tid, de har så meget brug for.
s. 255
Et godt sexliv kommer ikke bare, fordi man forventer eller kræver det. Også på dette område er der tale om en proces, som forældrene sammen må udvikle. Begge parter må bidrage, hvis det skal fungere. Det gælder også, hvis man skal ud af et dødvande, en periode hvor det ikke fungerer.
|